TUIfly Nordic er en del af verdens største charterflyselskabsgruppe, TUI Airlines, og hele flyflåden består af lidt over 150 fly, primært Boeing 737 og 787.
TUIfly Nordic opererer for TUI i Norden og har besætningsbaser i Stockholm og Göteborg samt hovedkontor for Norden på Söder Mälarstrand i Stockholm. TUIfly Nordic har et tæt samarbejde med TUI Airways, og derfor kan vores besætningsmedlemmer nogle gange være engelsktalende, da de har base i England.
Vores fly
Fly med ekstra alt
Flyrejser med feriestemning – allerede i luften.
Du kan se frem til en behagelig og afslappende rejse med vores veludstyrede fly. Her kan du tage et nærmere kig på de flytyper, vi har i flåden.
Boeing 787 – Dreamliner
Boeing 787 Dreamliner er et af Boeings nyeste trafikfly – med lavere brændstofforbrug, lavere støjniveau og bedre luft ombord, hvilket giver dig en behagelig flyrejse og en god start på ferien. Boeing 787-flyet flyver direkte til blandt andet Thailand, Mexico og Den Dominikanske Republik.
Fordele er mange, når man rejser med Boeing 787:
• Kortere flyvetid
• Mere benplads
• Bedre luft ombord og mere lysindfald fra de store vinduer modvirker jetlag og sikrer, at du føler dig friskere, når du ankommer.
• Lavere støjniveau og mindre CO2-udslip per passager er godt for både dig og miljøet.
Boeing 737-8
737-8 er en vigtig flytype i vores flåde takket være dens fordele både for passagerer og miljøet. Hver flyvning bruger 20 % mindre brændstof (sammenlignet med den tidligere model) og producerer mindre støj.
TUI Airways blev udnævnt til det mest CO2-effektive flyselskab i verden i det seneste Atmosfair Airline Index, og vi har stort fokus på at fortsætte med at forbedre bæredygtighedsarbejdet i luftfartsindustrien. Mere information om vores bæredygtighedsarbejde finder du på vores hjemmeside.
Vores 737 MAX-fly er ikke kun mere miljøvenlige, de giver også en endnu bedre oplevelse ombord med USB-stikkontakter ved hvert sæde og mere plads til både passagerer og besætning.