Bagage

Indchecket bagage koster 200-500 kr. pr. stk. den aktuelle pris for din rejse, ser du i bestillingsflowet. Med TUI fly kan du indchecke et valgfrit antal tasker, som højst må veje 20 kg eller 25 kg inklusiv din håndbagage, afhængig af hvilken bagagemulighed du har valgt. Hvis du har valgt 20 kg, og du checker 16 kg ind, må din håndbagage max veje 4 kg. Hvis du har valgt 25 kg og din indcheckede bagage vejer 22 kg, må din håndbagage max veje 3 kg.

Vær opmærksom på, at hvis to eller flere rejsende vælger at pakke i samme rejsetaske, må den max veje 25kg.

Børn under 2 år
Børn under 2 år (spædbørn) kan medbringe i alt 10 kg bagagevægt, eksklusive barnevogn.

Rejselængde 3 uger eller mere
Hvis du rejser i tre uger, eller mere, må du medbringe 30 kg bagage, inklusive 5 kg håndbagage. Den indcheckede bagage må max. veje 25 kg pr. stk. OBS! Gælder kun ved tur/retur-rejser.

Premium Class
Rejser du i Premium Class er den tilladte bagagevægt 30 kg, inklusive håndbagage. Den indcheckede bagage må max. veje 25 kg pr. stk. Når du flyver Premium class må du også medbringe en golftaske uden beregning. For at dette skal gælde når du rejser med ”Kun fly”, skal indchecket bagage tilkøbes.

Klapvogn/barnevogn
Klapvogn/barnevogn medbringes gratis. TUI anbefaler at man lejer en taske (Airshell) til at beskytte klapvognen/barnevognen under transporten – læs mere om Airshells her.
Barnevogne checkes ind samtidig med øvrig bagage. I visse nordiske lufthavne er der mulighed for at låne en klapvogn efter sikkerhedskontrollen.

Vigtig information om bagage og forbudte genstande
For at højne flysikkerheden er visse genstande, ifølge EU-regler, forbudt at medbringe på flyet. På Trafikstyrelsens hjemmeside flypassager.dk findes information om, hvad du ikke må medbringe når du skal flyve.

Skarpe genstande
Husk at pakke skarpe genstande som saks, neglefil, lommekniv eller proptrækker i den bagage du checker ind, da det ikke er tilladt at have disse genstande i håndbagagen om bord.

Forbudte genstande
Af sikkerhedsmæssige årsager er en række stoffer og væsker forbudt at medbringe i flyet samt i den indcheckede bagage. For eksempel

  • Komprimerede gasser - f.eks. butan, syre, flydende nitrogen og iltflasker
  • Ætsende og brandfarlige stoffer, herunder f.eks. håndsprit, syre og kviksølv
  • Sprængfarlige stoffer - f.eks. ammunition, fyrværkeri og røg (inkl. ammunition til legetøjsvåben)
  • Brandfarlige væsker/stoffer - f.eks. tændvæske og tændstikker, maling og fortynder
  • Radioaktivt materiale
  • Oxyderende materiale - f.eks. blegemiddel og peroxider
  • Gifte og stoffer, der indeholder bakterier eller virus
  • Små køretøjer, som bruger litiumbatterier - f.eks. Segway, Balance Wheel, Hoverboard, Solowheel og Airwheel
  • Andre farlige artikler - f.eks. magnetiseret, stødende eller irriterende materiale

Hvis du ønsker at medbringe noget du er i tvivl om er tilladt at medbringe, kontakt os eller læs informationen på Trafikstyrelsens side flypassager.dk.

Følgende er ikke tilladt at pakke i den indcheckede bagage:

  • Det du kan få brug for under flyvningen/i den nærmeste tid efter landing
  • Briller/solbriller og linser
  • Medicin
  • Nøgler
  • Smykker og ure
  • Værdipapirer og andre svært erstattelige dokumenter
  • Mobiltelefoner
  • Computere, tablets, elektroniske spil
  • Litiumbatterier, ekstere powerbanks, ekstra/løse batterier, reservebatterier til bærbare computere
  • Al anden elektronik og tilbehør til alle, f.eks. mobilopladere
  • Tyveriudsatte varer som kontanter, kreditkort mm.
  • Glasflasker
  • Madvarer, væsker
  • E-cigaretter

TUI fly erstatter ikke mistede eller beskadigede ejendele af denne slags.

Husk ikke at pakke ting ned, som kan smitte af i bagagen, såsom vådt tøj og madvarer/væsker. Vådt tøj og håndklæder bør altid placeres i håndbagagen under flyvningen. Flyselskabet erstatter ikke skader som følge af vådt tøj/håndklæder og madvarer/væsker, der er anbragt i den indcheckede bagage.

Flyselskabets erstatning for tabt eller beskadiget bagage er begrænset, tjek gerne din egen forsikring inden afrejse.

Læs mere om hvad du må medbringe om bord på Trafikstyrelsens hjemmeside: flypassager.dk.

Kontakt altid det respektive lands ambassade, hvis du har spørgsmål omkring indførsel af varer til andre lande end Danmark.

Ekstra bagagevægt
Hos TUI fly kan du forudbestille ekstra bagagevægt til lave enhedspriser, der er betydeligt lavere end den pris du skal betale, hvis du kommer med for tunge rejsetasker til indcheckningen. Du kan bestille ekstra bagagevægt frem til 4 dage inden afrejse. Vær opmærksom på, at ekstra bagagevægt skal være betalt 4 dage inden afrejse. Priserne varierer afhængig af hvor langt du skal rejse.

Forudbestil ekstra bagage her »