Hvordan arbejder TUI med bæredygtighed?
Vi ønsker, at den næste generation også skal få lov at opleve glæden ved at rejse. Derfor har vi startet vores vigtigste rejse indtil videre – med at reducere vores udledninger markant og bidrage til, at vores rejsemål udvikler sig på en bæredygtig måde. For at opnå dette har TUI-gruppen udarbejdet en global bæredygtighedsagenda med en handlingsplan for, hvordan vi skal reducere udledningen fra vores fly, hoteller og krydstogter. Disse tre står i dag for 99 % af vores udledninger. Vi har sat ambitiøse mål for 2050, men allerede i 2030 skal vi have nået vigtige delmål.
TUI anvender moderne, CO2-effektive fly. Vi reducerer yderligere udledninger gennem driftseffektivitet, vedligehold og ved at anvende lette materialer ombord. Samtidig sørger vi for at fylde vores fly med passagerer, så ressourcerne bruges effektivt, og flyene ikke flyver halvtomme.