Velkommen ombord – nu begynder ferien rigtigt! Du kan altid købe drikkevarer, lækre snacks og lette måltider fra vores drikkevogne under flyveturen. Hvis du ønsker varm mad ombord, skal du bestille dette på forhånd. Længere nede på siden finder du mere information om, hvad der indgår i vores måltider ombord.
Mad og drikke ombord
Vil du spise ombord? Du kan bestille på forskellige måder:
- Samtidig med, at du bestiller din rejse
- under din myTUI-konto (frem til 72 timer inden afrejse)
- via kundeservice på telefon 70 10 10 50 (frem til to arbejdsdage inden afrejse)
Generelt tillader vi ikke medbragt mad ombord, primært fordi vi ikke kan garantere sikkerheden og komforten for allergikere. Der kan dog være undtagelser, f.eks. hvis du rejser med et barn under to år, eller hvis du selv er allergiker – i sådanne tilfælde kan det være muligt at medbringe egen mad. Mere information til vores allergiske passagerer finder du længere nede på siden.
Download gerne TUIs menu ombord inden afrejse, da den ikke længere findes i stolelommen ombord.
Snacks og drikkevarer ombord
Under hele rejsen kan du købe forfriskninger og snacks til fordelagtige priser fra vognene, der kører gennem kabinen under flyvningen. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at indtage medbragt alkohol ombord på flyet.
Sortimentet ombord er præsenteret i vores Shop & Café-folder, som du finder her.
Mad ombord
Glæd dig til et lækkert måltid under flyrejsen! Forudbestiller du et måltid, får du serveret en forret, hovedret, dessert, smør, kiks, smøreost og varmt brød. Kaffe eller te indgår til maden, og øvrige drikkevarer kan købes ombord.
Bestiller du et måltid ombord, tilbyder vi også en varm morgenmad på vores tidlige afgange. Den indeholder blandt andet kaffe eller te, pålæg, yoghurt og en varm ret, som for eksempel en omelet eller quiche. Menuen varierer efter sæson.
Øvrig information:
- På vores flyvninger til Kap Verde serverer vi kaffe/te og lidt sødt inden landing.
- På vores længere flyvninger til Thailand, Mexico og Den Dominikanske Republik indgår altid en kold anretning. Da rejsen er lang, anbefaler vi dog, at du tilkøber et varmt måltid for at holde energien oppe og lande mæt og tilfreds. Det varme måltid serveres i begyndelsen af flyrejsen, og den kolde anretning serveres cirka 2 timer før landing.
Hos TUI fly lægger vi stor vægt på, at maden, vi serverer, er velsmagende og veltilberedt. Indholdet og sammensætningen af vores måltider varierer afhængigt af sæson, køkkenets råvarer samt om maden lastes hjemme eller på destinationen. Dette gør det svært at specificere det præcise indhold af måltidet på dagen. Vi garanterer dog, at måltiderne overholder de angivne indholdsrestriktioner.
Mad til børn
At børn bliver gladere med mad i maven, er ingen nyhed for forældre. Hold humøret højt med vores specialmenu tilpasset vores yngre rejsende (2-11 år), som blandt andet indeholder storfavoritter som pandekager og kødboller. Menuen varierer efter sæson.
På vores flyvninger serverer vi altid børnenes måltider først, så de voksne kan hjælpe børnene, inden deres egen mad bliver kold.
Det er ikke muligt at forudbestille mad til børn under 2 år. Hvis I vælger selv at medbringe mad til spædbørn, kan vores kabinepersonale hjælpe med at opvarme babymadsglas og færdigblandede sutteflasker. Bemærk dog, at der ikke findes mikrobølgeovn ombord.
Specialmad
TUI fly imødekommer de mest almindelige ønsker om specialkost eller diæter.
Ligesom vores øvrige måltider kan specialmåltidernes indhold og sammensætning variere afhængigt af sæson, køkkenets råvarer og hvor maden bliver lastet (enten hjemme eller på destinationen). Dette gør det vanskeligt at specificere det præcise indhold af måltiderne på dagen, men vi garanterer, at måltiderne overholder de påkrævede indholdsrestriktioner.
Specialmaden bestiller og betaler du hos TUI i forbindelse med, at rejsen bestilles, eller senest 2 dage før den aktuelle afgang på udrejsen.
Du kan vælge mellem følgende alternativer:
- Vegetarisk – indeholder æg og mælkeprdukter
- Vegansk
- Glutenfri
- Diabetes
- Laktosefri
Børn kan selvfølgelig også bestille specialmad, og de får da den samme specialmad, som serveres til de voksne (dvs. fra voksenmenuen).
Allergi
Som allergiker har du mulighed for at bestille specialmad ombord (link til specialmad). Lider du af alvorlige allergier eller flere forskellige allergier, anbefaler vi, at du medbringer din egen mad ombord. Hvis du som allergiker medbringer egen mad til at spiseombord, beder vi dig informere TUI flys kundeservice, så de kan informere vores besætning.
TUI flys kundeservice kan du få fat i på telefon 78 15 26 48.
Når TUI fly på forhånd får besked om, at en passager har en luftbåren nødallergi (eller en anden luftbåren allergi), informerer de den pågældende kabinebesætning. Besætningen informerer de øvrige passagerer ombord og beder dem om at vise hensyn og undlade at åbne eventuelle medbragte produkter under flyvningen.
- TUI fly anbefaler altid allergikere at have deres allergimedicin i håndbagagen.
- Hvis du har en luftbåren allergi, beder vi dig kontakte os via Formularen for særlige behov på flyrejsen.
Det er vigtigt at understrege, at TUI fly, på trods af opfordringer til medpassagererne, aldrig kan garantere en helt nøddefri flyvning for dem, der lider af luftbåren nøddeallergi. Det samme gælder for alle luftbårne allergier.
Ekstra luksus og opvartning
Fylder du eller nogen i dit selskab rundt? Eller vil du bare markere, at den ventede ferie endelig begynder? Så har vi løsningen for dig, der rejser fra Arlanda, Kastrup eller Landvetter! Forbestil vores opvartningspakke, der består af chokolade og champagne, og glæd dig til at blive forkælet lidt ekstra af kabinepersonalet ombord! Vi kalder det en opvartningspakke, men det er selvfølgelig ikke et krav, at nogen skal have fødselsdag for at fejre lidt ekstra på flyrejsen.
Du kan også gemme chokoladen og champagnen til hotellet og skåle ferien i gang på altanen i solnedgangen. To tilhørende champagneglas indgår i prisen.
Her kan du forudbestille opvartningspakke. (link til korrekt side)